Jeg har bistået HK ved udarbejdelsen af deres misbrugspolitik, som du kan lade dig inspirere af her:

HK misbrugspolitik

alkohol på arbejdspladsen

Hvordan håndterer man alkohol på arbejdspladsen?

Alkohol på arbejdspladsen er et større problem, end man umiddelbart skulle tro. Der findes ikke noget entydigt svar på, hvordan man håndterer det. – Det sidste, en alkoholiker giver afkald på, er sit arbejde. For det første er det arbejdet, der tjener pengene ind til misbruget, og for det andet er arbejdet for mange mennesker lig med deres identitet.

Men selv om alkoholikeren er fysisk tilstede på arbejdspladsen, vil produktiviteten og effektiviteten uvægerligt falde i takt med den progressive udvikling i sygdommen. Der bliver flere og flere sygedage, ”lunten er kort” over for kollegaer og foresatte, og alkoholikeren tilbringer måske mere og mere tid uden for huset i frokostpausen eller ved fiktive besøg hos læge og tandlæge.

En virksomhed, der vælger at etablere en effektiv rusmiddelpolitik, er sig sit sociale ansvar bevidst. Virksomheden vil få mangefold tilbage, hvad den investerer i behandlingen af et afhængigt menneske.

Alcologic Consult tilbyder at være sparringspartner og facilitator i hele processen fra start til slut i oprettelsen af en alkoholpolitik.