"Til sidste dråbe"

Den 12. december 2011 udkom Rikke Krabsen Bredahls bog "Til sidste dråbe" på forlaget Alcologic. Bogen handler om de svigt, børn af alkoholikere udsættes for, når en eller begge forældre drikker. Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil holdes orienteret om de reaktioner, bogen udløser. Du kan også følge reaktioner og hilsener til forfatteren på www.facebook.com/til.sidste.draabe - Læs den første anmeldelse fra formanden for Børnesagens Fællesråd Geert Jørgensen

En begejstret læser har skrevet til forfatteren:

Kære Rikke!

Jeg har netop læst din bog om at være barn af alkoholikere. Det er barsk læsning, men selvfølgelig intet at regne mod det at skulle leve det liv, du og dine søskende har været nødsaget til.

Det er en vigtig og vedkommende bog, som jeg kan forestille mig har været meget hård at skrive. Du skal vide, at den går klart igennem og budskabet om, at vi ikke kan tillade os at tage gidsler i vores egen destruktion er overbevisende. Der er mange ting, jeg genkender gennem bogen. Selv har jeg ikke misbruget inde på livet i min familie, men jeg har arbejdet som narkobehandler og med tidligt skadede børn. Jeg genkender frustrationen over at kunne se, at noget var helt rivende galt, at lave nøjagtige observationer og få dem sendt til sagsbehandler for så derefter ikke at kunne få svar.

Den behandling, du og dine søskende har fået gennem Jeres liv er uforsvarlig. At lade børnene være de primære omsorgs- og ressourcepersoner i en familie er helt ude i hampen. Børn skal være børn og voksnes job er at tage ansvar for disse børn. Og det er vores job som voksne, hvad enten vi er forældre, naboer, socialpædagoger eller andre, der er i berøring med børn.

Jeg kan godt forstå, at det har været rædselsfuldt at skulle tage afsked med dine forældre, da de døde. Der døde drømmen om, at de nogensinde skulle kunne rettes op. At dine forældre nogensinde skulle tage ansvaret på sig.

Jeg håber for dig og dine søskende, at I må få den støtte og den omsorg I har brug for nu. At I kan knokle Jer gennem sorgen over de overgreb, I har været udsat for. Selv lærte jeg af min gamle klog neuroprofessor, at det ikke hedder "at det må du lære at leve med". Nej det hedder "det må du lære at leve på trods af". Når man har sådanne livsomstændigheder som Jer, skal man nemlig trodse sin skæbne hver eneste dag. Og det skal man have oprejsning for. For det er sejt at gøre.

Venlig hilsen og tak for bogen

Jette Sondrup