Hvis du drikker for meget

underfoto01Ofte har man selv en fornemmelse af, at man drikker for meget. Sundhedsstyrelsen opererer jo med genstandsgrænserne 7 for kvinder og 14 for mænd - om ugen - og kommer man over det, er det derfor i sig selv for meget i sundhedsmæssig forstand.


Men begynder det også at gå ud over andre ting i livet end blot helbreddet, er det måske på tide at finde ud af, hvordan man kan lægge sine drikkevaner om. Enten ved egen hjælp eller via professionel bistand. Ring og få en aftale om udredning og henvisning til relevant behandlingstilbud - jeg har selv prøvet det meste, så der findes ingen dumme eller forkerte spørgsmål.

Via samtaleterapi hjælper jeg dig med at finde ud af, på hvilket stadie af misbruget du befinder dig. Jeg yder uvildig rådgivning, dvs. jeg har ikke på forhånd præference for den ene eller anden behandlingsform. Det finder vi ud af i løbet af samtaleterapien.

Jeg siger nej til klienter, jeg ikke tror, jeg kan hjælpe!

Pris for samtaleterapi: kr. 850 for 60-90 minutter.
Telefoncoaching: kr. 350 pr. påbegyndt halve time.

Et rådgivningsforløb strækker sig typisk over 2-3 gange, inden vi sammen har fundet det rette behandlingstilbud.


For pårørende

Mine pårørende forsøgte i en halv snes år at få mig til at søge behandling for mit misbrug, men forgæves. En alkoholiker ved altid bedst selv! - Jo mere de forsøgte, jo længere væk fra dem trak jeg mig. Der findes mange forudsigelige mekanismer i alkoholikerens benægtelse, så hvis du gerne vil hjælpe en pårørende frem til erkendelse, kan jeg lede dig på vej.
Se også min bog "Tag kampen op mod alkoholafhængighed"

Samtidig kan vi også få en snak om, hvad din alkoholikers misbrug har gjort ved dig og din identitet og hvad du kan gøre fremadrettet.

Jeg siger nej til klienter, jeg ikke tror, jeg kan hjælpe!

Pris for samtaleterapi: kr. 850 for 60-90 minutter.
Telefoncoaching: kr. 350 pr. påbegyndt halve time.


Hos mig er du garanteret 100 % ANONYMITET, da min praksis ligger i min bolig i Randers, i et parcelhus, hvor der kun er dig og mig. Du behøver ikke sidde i et venteværelse og frygte at blive genkendt.

Tilbagemeldinger

"Anna Marie holdt et rigtig godt, lærerigt, levende oplæg, som blev taget rigtig godt imod."

Karen Tryk Espensen, Jobcenter Aalborg