Hvem er jeg?

Anna Marie Aggerholm, f. 1957. Oprindelig uddannet 2-sproglig korrespondent.

Efter et mangeårigt alkoholmisbrug blev jeg i 1999 ædru efter en minnesotabehandling. Har været hele turen igennem fra velfungerende mor og højt skattet medarbejder, der blev mere og mere alkoholiseret, mens jeg forsøgte at opretholde en normal hverdag.

Hos mig møder du ingen fordomme eller moralprædikener, ligesom jeg ikke fordømmer din levevis. Jeg har sikkert prøvet alle tingene selv.

Ring trygt, hvis du ønsker hjælp til at komme fri af alkoholen... det er et sandt helvede at leve i!

Min teoretiske baggrund er en uddannelse som Danish Addiction Counselor (alkolog) fra FrederiksbergCentret i 2002.

 

Tilbagemeldinger

"Anna Marie har været oplægsholder hos os ved flere lejligheder.

Tilbagemeldingerne har været overordentligt positive, både hvad angår det faglige indhold og bestemt også i forhold til Anna Marie's engagerede og ærlige formidling af indholdet."

Inge Nesgård, Aalborg kommunes Projektafsnit