|
Foredrag á 2-3 timer tilrettelagt for bl.a. foreninger, organisationer, skoler, fagforbund, ledergrupper, aftenskoler, gå-hjem-møder og alle andre steder, der benytter sig af foredragsvirksomhed. Nedenfor er angivet eksempler på overskrifter for foredragene:
"Kong Alkohol i spadseredragt og høje hæle" Foredraget tager udgangspunkt i min egen historie. Hvordan en ganske almindelig pige blev dybt afhængig af alkohol for at få en hverdag til at fungere. Jeg fortæller også, hvordan mine omgivelser blev revet med i faldet – familie, venner og kollegaer. En behandling i foråret 1999 blev starten på en helt ny og bedre tilværelse som ædru alkoholiker.
Børn i alkoholfamilier Pædagoger, dagplejere, sportstrænere og andre, der har med børn at gøre i deres hverdag, har sjældent tilstrækkelig viden og indsigt til at spotte børn af alkoholikere. For slet ikke at tale om værktøjer til at gribe ind og være barnets advokat, hvis der er mistanke om alkoholmsbrug i hjemmet. Efter dette foredrag vil du være meget klogere!
Har du en kollega, der drikker? I de fleste tilfælde må man bare se magtesløst og bekymret til, mens en kollega kommer længere og længere ud i et misbrug. Simpelthen fordi man ikke har redskaberne til at intervenere, for måske har virksomheden ikke taget stilling via en alkoholpolitik til, hvad der skal gøres. Foredraget er en appetitvækker til en egentlig temadag eller uddannelse om håndtering af alkohol- og rusmiddelafhængighed i det psykiske arbejdsmiljø. Se evt. mere under "Alkoholpolitik"
|